Renoveret brugs på 1900 kvadratmeter genåbnede
Torsdag morgen stod SuperBrugsen i Karise klar til at genåbne efter otte måneders ombygning. Nye 1900 kvadratmeter med varer blev fejret med tilbud, hvilket trak mange kunder til.
Det skriver Dagbladet Ringsted.
- Vi er overvældede over, hvor mange der allerede er mødt op her fra åbningstid, og vi har selvfølgelig sørget for, at der er gode tilbud til dem. De har måtte vente længe på at kunne komme ind og handle her igen, men vi er glade for og stolte af at kunne byde dem indenfor igen, i en større og endnu bedre brugs, siger uddeler Michael Bjerre til avisen.
Formatdirektør i Coop, Jesper K. Andersen, stod for at klippe snoren.